Bøn og faste for Livets Kilde 2024

Vil du være med i denne bønnepagt om at faste og bede for Livets Kilde de 3 første hverdage i hver måned? Vi starter den 1. marts.

I bjergprædikenen siger Jesus “når I giver, når I beder og når I faster..”

Bemærk at Jesus under dette emne taler til os, om ikke at bekymre os om mad og drikke og mammon. Faste styrker vores tro og tillid til Guds hjælp og forsørgelse. Der er stor nåde at hente fra Gud til hjælp med at faste.
Det kan være en styrke at stå sammen, og være enige om at trænge ekstra ind på Gud for noget særligt. Det vil vi gøre for kirken dette år.

Ligeledes sagde Jesus også: “den slags kan kun drives ud ved bøn og faste...” - så faste kan noget specielt.

Fasten kan være helt eller delvis eller lige som Gud lægger det på hjertet for enhver. Vi faster og beder som udgangspunkt hver for sig, men fælles er, at vi er enige om at bede for Livets Kilde netop disse 3 dage hver måned.

Bønneemnerne vedrørende Livets Kilde kan blandt andet være:

  • for den vision Gud havde, da han i sin tid kaldte Henning Ahlmann til at starte kirken.
  • for lederskabet
  • for alle talerne
  • for lovsangerne
  • for forbederne
  • om vækkelse
  • om vækst
  • om kærlighed
  • om omvendelse
  • om åbenbaring
  • om kraft
  • om beskyttelse o.s.v.

Til inspiration om faste kan man fx følge Vladimir Savchuk på YouTube hvor han uploader undervisning med opmuntring og inspiration vedrørende bøn og faste.

På hans hjemmeside kan man også downloade hans bog “fast forward” gratis.

Det er Birgitte Ebbesen og Anette Bergen der står bag dette tiltag. Hvis du ønsker at være med i denne bøn og faste, enten hele året, eller de måneder det er muligt for dig, så er du velkommen til at kontakte Birgitte på mail: birgitteebbesen1@gmail.com eller Anette på tlf /sms: 30 11 89 62

Du kan også komme med i en “bøn og faste for LK 2024” Messenger-gruppen, ved at kontakte Birgitte.