Kirke og samfund!
Bibelens syn på relationer og kærlighed
Ægteskab contra samliv før ægteskab
Kirken og Israel
Homofili og registreret partnerskab
Frikirkerne og homoseksuelle ægteskaber
Abort-spørgsmålet
Pornografi
Incest/pædofili
Frikirker er ikke sekter
Til Forsiden

  




Når vi på denne hjemmeside har valgt at skrive om forholdet mellem mand og kvinde ud fra en bibelsk synsvinkel, har vi fundet det på sin plads også at have et afsnit om homofili og registreret partnerskab. 
Som vi har beskrevet i afsnittet om ægteskab contra samboerskab, har Gud givet det seksuelle samliv en ramme i form af et ægteskab.  
Vi så i dette afsnit at ægteskabet er et forpligtende forhold mellem en mand og en kvinde. Nu lever vi imidlertid i en moderne tid, hvor det er muligt for to mennesker af samme køn at vie sig til hinanden. Det har været muligt siden Danmark som det første land i verden i 1986 vedtog loven om registreret partnerskab. Dermed er der indenfor dansk lovgivning skabt en alternativ ramme for den seksuelle udfoldelse. 



Kravet om ligestilling mellem ægteskab og partnerskab lyder ofte i vor tid. Denne ligestilling fører til, at mange mener at have ret til at forvente, at kirken skal velsigne det homoseksuelle partnerskab lige så vel som det heteroseksuelle ægteskab. 
Men spørgsmåler er: Kan kirken det? Hvis kirken vil være troværdig og i øvrigt have forventning om at blive hørt i andre spørgsmål vedrørende livet, må kirken nødvendigvis tage udgangspunkt i Bibelens ord og finde sit svar heri. 
For hvis kirken vælger at lade sig bevæge af tidens krav frem for af det bibelske gudsord, mister den dybest set dermed muligheden til at forkynde et glædensskabende evangelium. Hvis Bibelens ord tilsidesættes for at imødekomme tidens krav, mister kirken sin berettigelse. 

 

Derfor skal vi også her se, hvad Bibelen siger. Det viser sig nemlig, at selvom loven om registreret partnerskab er ny og kravet om kirkelig velsignelse af homoseksuelle eller lesbiske forhold også er af nyere dato, så er det derimod ikke noget nyt, at mennesker vælger at indgå i sådanne forhold. Det er der også nogle der gjorde på den tid, hvor Bibelen blev skrevet. Og derfor er den ikke tavs om dette emne. 
Bibelen er nemlig aktuel til enhver tid. Derfor har Gud også i sit ord tilkendegivet sin vilje, når det gælder homoseksuelle og lesbiske forhold.
 

Hvad siger Bibelen?
”Derfor forlader en mand sin far og mor
og binder sig til sin hustru”                     
                                                                                         
1 Mosebog 2, 24 



Fra skabelsens morgen var det Guds plan, at mand og kvinde skulle binde sig til hinanden, og ikke mand til mand eller kvinde til kvinde.
Guds plan var, at manden binder sig til sin hustru. For at gøre det forlader han sin far og mor. Dermed ser vi også, at det var Guds tanke, at barnet vokser op med en mor og en far og ikke bare med to voksne. Derfor hedder det, at manden forlader sin far og mor og ikke for eksempel sin far og sin fars mandlige samlever. 

Når Gud har givet børn at vokse op i et hjem, hvor der er en far og en mor og ikke to forældre af samme køn, skyldes det barnets behov for at vokse op med voksne af begge køn. Gennem opvæksten formes barnets personlighed, og for at barnet kan udvikle sig til at blive en normal og velfungerende voksen, har Gud fra skabelsens morgen besluttet, at barnet skal vokse op med voksne af begge køn - en far og en mor.
 



At nogen børn må vokse op med bare en forælder på grund af dødsfald eller skilsmisse er en helt anden sag. Selvom det er en stor opgave at være alenemor eller alenefar, lykkes det alligevel i de fleste tilfælde at udvikle barnet til at være velfungerende på trods af mangel på mor eller far under opvæksten. Det er altså ikke det vi skriver om her. 
Det vi understreger er, at Gud fra skabelsens morgen planlagde at lade børn vokse op med en mor og en far, og ikke to fædre eller to mødre i det samme hjem.
 

Derfor er det også et brud på Guds skabelsesplan, hvis en kvinde i et lesbisk forhold bliver kunstigt befrugtet. Det samme må siges om adoption, som man fra lesbisk side kæmper om retten til. Det er ikke til børnenes bedste. Og desværre har samfundet udviklet sig sådan, at børnenes tarv ikke altid står øverst på ønskelisten. 
Det gør derimod den enkelte voksnes ret til at få sine ønsker opfyldt, hvad enten det så drejer sig om at få et foster fjernet (abort) eller det modsatte: At få et barn på trods af at barnet må leve med at vokse op i et lesbisk forhold. 



 Men sådan var det ikke fra begyndelsen. Gud skabte mennesket som mand og kvinde. Og han skabte dem til hinanden. Og Guds ordning var, at en ”mand forlader sin far og mor og binder sig til sin hustru” i et forpligtende forhold - et ægteskab mellem mand og kvinde. 

Det har derfor aldrig været Guds plan, at to mænd eller to kvinder skulle kunne indgå et ægteskabslignende forpligtende forhold til hinanden. 
Da Gud havde skabt Adam, så han, at Adam havde brug for en at dele livet med. ”Gud Herren sagde: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham”. Da skabte Gud ikke mand mere, men derimod en kvinde. Med hende skulle Adam dele sit liv. Og Gud sagde om Eva, at hun ”svarer til ham”. Det vil sige, at hun passede til ham. De var bogstavelig talt som skabt til hinanden. 



Og så velsignede Gud dem og bød dem at blive frugtbare og talrige og opfylde jorden (1. Mosebog 1, 28). Dette kunne de, fordi Gud havde skabt dem forskelligt, som mand og kvinde, og ikke som to ens af samme køn. Vi ser altså i skabelsesberetningen, at Guds ordning fra begyndelsen var et forhold mellem en mand og en kvinde og ikke et forhold mellem to personer af samme køn. 

Men efterhånden som befolkningen voksede, fremstod der mennesker som blev draget af deres eget køn. At dette ikke havde eller har Guds velbehag, ser vi af de følgende vers:
”Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed”
3. Mosebog 18, 22. 

”Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed” 
3. Mosebog 20, 13. 



Også i Det Nye Testamente finder vi nogle vers om homoseksualitet:
”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen...
Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber:
Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.”

Rom 1, 25 - 27

I dette afsnit nævnes homoseksuel praksis hos både kvinder og mænd.
Denne praksis fremstår som et frafald fra Gud, da det ikke længere er skaberen, men skabningen der dyrkes.
 
Også i 1. kor. 6, 9 og 1 Tim. 1, 10 kan vi læse om homoseksuel praksis.
Her står der om mænd der ligger med mænd. Dette indgår i de nævnte skriftsteder i en liste over handlinger, som strider mod Guds vilje. 



Kirken og de homoseksuelle
Ud fra ovennævnte skriftsteder må det stå klart, at kirken ikke kan velsigne homoseksuelle forhold. Kirkens baggrund for at velsigne må til enhver tid være Guds vilje, sådan som den er tilkendegivet i hans ord. Derfor kan kirken umuligt velsigne noget, som Guds ord taler imod.
 
Her er det også vigtigt at forstå, at det dybest set ikke er kirken, der velsigner, men derimod Gud selv. Kirken er blot Guds redskab til formidling af velsignelsen. Hvis kirken derfor lover at velsigne noget, som er i modstrid med Guds vilje, bliver det bare tomme ord og ikke guddommelig velsignelse.
Velsignelsen som kirken formidler, bliver bare guddommelig, når den er i overensstemmelse med Guds vilje.

At kirken ikke kan velsigne et homoseksuelt forhold, er imidlertid ikke det samme som at udelukke homoseksuelle fra kirken. Kirken er jo ikke stedet for de fuldkomne. Hvis den skulle være det, ville kirkerne være tomme. 



Tænk bare på Jesu ord til kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud:
”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende”

Da forlod de alle stedet og Jesus vendte sig til kvinden og sagde:
”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere”. 

(John. 8, 7)

Kirken er altså ikke stedet for de fuldkomne, men for mennesker der kæmper med livets virkelighed og derfor søger hjælp og støtte i det kristne budskab. Derfor er der også plads til den, som med sin homoseksuelle trang søger Guds hjælp gennem det kristne fællesskab.

Han som fra begyndelsen skabte mennesket i sit billede formår også at nyskabe og genoprette der, hvor noget gik i stykker.

Kommentarer eller spørgsmål:
post(at)kirkecenter.nu

- dette stykke er skrevet af: John Nielsen & Knud Erik Larsen