Kirke og samfund!
Bibelens syn på relationer og kærlighed
Ægteskab contra samliv før ægteskab
Kirken og Israel
Homofili og registreret partnerskab
Frikirkerne og homoseksuelle ægteskaber
Abort-spørgsmålet
Pornografi
Incest/pædofili
Frikirker er ikke sekter
Til Forsiden

  





Frikirker bliver ofte kaldt sekter. Men betegnelsen er totalt
misvisende. Fire kendetegn afslører, at frikirker står for det
diametralt modsatte.


Af Svend Løbner

Hvor der er godt at være, kommer godtfolk til. Derfor opstår der interessegrupper, studiekredse, foreninger og klubber i massevis.
Det er der ikke noget odiøst i.

Hvor der er religiøs interesse, er reaktionen den samme. Mennesker mødes for at dele erfaringer og inspirere hinanden. Derfor opstår der religiøse foreninger, det vi kalder kirker. Det er der heller ikke noget
odiøst i.

Der, hvor de odiøse kommer ind, er når kirker – og især frikirker – bliver kaldt sekter. Det sker måske fordi vi i Danmark har en næsten altdominerende statskirke, Folkekirken. Alt hvad der falder udenfor den, kommer nemt til at falde indenfor kategorien sekter.
Mange har kun de to kasser, Folkekirken og Jehovas Vidner, at placere de religiøse grupperinger i. Derfor kommer frikirker i klemme. 

Ikke fordi ordet sekt i sig selv har en belastende betydning. Sekt kommer af det græske ord ”sequi” som betyder ”at efterfølge” og betegner således blot en gruppe mennesker som følger en idé eller en leder (Neiendamm, 1947). På latin bliver ordet til ”secta”, som betyder retningslinie eller filosofisk lære. Problemet er den tolkning, ordet har fået over tid. 
Ordet sekt forbindes med et lukket, mystisk, ekstremt og stærkt kontrolleret forum. Og det er langt fra virkeligheden i de danske frikirker. 

Her er en hjælp til at skelne frikirker
fra den almindelige sektopfattelse:



1. Sekter er lukkede – frikirker er åbne.

Forskellen mellem frikirker og sekter er den samme som forskellen mellem foreninger og loger.
Foreninger og frikirker er åbne. Sekter og loger er lukkede. Selv om foreninger har medlemskab, er de ikke at lukket forum for nogle få udvalgte. Loger, derimod, kan man kun komme med i, hvis man er inviteret (og så holder sammenligningen med sekter ikke længere).

Frikirker har et erklæret ønske om at være åbne fora, hvor søgende mennesker kan finde vej til Gud og troende mennesker finde genstand for sin tro og sætte ord på den. Man kan komme i en frikirke uden at være medlem, man kan i ro og fred undersøge forholdene, inden man binder an med et medlemskab. Og vil man ud, kan man komme det, så snart man siger til. No bad feelings.

Det er derimod svært at komme fri af sekter som fx Jehovas Vidner. Og lykkes det, betragtes man som udstødt og selv nære familierelationer er brudt for altid.

Det vil man aldrig gå med til i en frikirke. Bibelen påbyder den kristne at vise kærlighed mod alle mennesker og især at tage sig af sin familie.

Næstekærligheden påbyder også respekt for andre kristne. Derfor har frikirker et afslappet og naturligt forhold til Folkekirken og samarbejder både lokalt og nationalt, bl.a. i Evangelisk Alliance. 



2. Sekter er mystiske – frikirker er gennemskuelige.

Fordi sekter er lukkede fora for de få udvalgte, er der et mystisk skær over dem. Hvad foregår der af mystiske ritualer indenfor de lukkede døre? 

Her har frikirker ikke været særligt gode til at komme ud af skabet og tolke deres lære, metoder og traditioner for den almene befolkning. Men det gøres der noget ved i disse dage, bl.a. gennem et nyt netværk af danske frikirker, det såkaldte FrikirkeNet. Selv om netværket ikke repræsenterer alle frikirker i Danmark, er det dog en indgang til forståelse af frikirkerne, og netværket orienterer jævnligt pressen, for at fortælle om alt det, som sker i frikirkerne.

Og der er meget, der skal forklares for den moderne dansker.
Hvorfor beder de syge? Taler de i tunger?
Og uddriver de virkelig dæmoner?

Det har alt sammen været en naturlig del af kirken lige siden Jesus gik omkring på jorden. Og det har alt sammen en helt naturlig forklaring.
Tror man først på en åndelig verden med en almægtig Gud, som oven i købet elsker mennesker, ja, så åbner der sig et væld af muligheder. 




3. Sekter er ekstreme – frikirker står for klassisk kristendom

Det lukkede, det mystiske, det ekstreme - det ene følger det andet. Udefra betragter man det lukkede som noget mystisk. Indefra sker der også noget mærkeligt, når man isolerer sig fra andre troende.
Man bliver sær. Og man får nogle sære meninger - bliver yderligtgående i forhold til Bibelens lære.

Helt galt går det, når man tillægger skrifter udenfor Bibelen afgørende autoritet. Et eksempel er Mormonerne som sidestiller Mormons bog med Bibelen og tolker denne ud fra profeten Joseph Smiths åbenbaringer.

For frikirker går det i modsat retning. Frikirker holder sig kun til Bibelen, og alt hvad præster og kristne forfattere skriver, skal stemme overens hermed. Frikirker følger typisk grundregler om, at det enkelte skriftsted skal tolkes i forhold til helheden, og at man ikke må bygge en læresætning på kun et enkelt skriftsted. 



4. Sekter er under stærk kontrol 
    - frikirker er åbne for medindflydelse.

Sekter er stærkt organiserede. Det kan man ikke beskylde frikirker for.
Tværtimod har frikirker typisk en kultur, der modsætter sig for megen organisation.

Sekter er topstyrede, ofte med en stærk og dominerende leder.
Frikirker kan nærmest betegnes som græsrodsbevægelser, hvor det er medlemmerne, der i sidste ende bestemmer hvordan frikirken skal se ud. 

Det betyder ikke totalt anarki. For selvfølgelig har frikirker både præster og menighedsråd til at lede menigheden. Men man er åbne for forslag, og medlemmerne kan give sit besyv med på medlemsmøderne. Og lederne er, uanset hvor stærke ledertyper de er, dybt afhængige af medlem-mernes engagement, for at deres visioner skal blive til noget. Derfor har frikirker en udpræget frivillighedskultur. 



Så forskellen er til at tage og føle på. Og derfor er det totalt misvisende, når frikirker bliver stemplet som sekter. Men det er jo ikke noget nyt. Den dominerende kirkestrømning har altid anset udbryderne for sekter. 

Den katolske kirke betragtede i sin tid Luther som kætter. Lutheranerne betragtede anabaptisterne, dvs. gendøberne, som en sekterisk bevægelse. Og sådan kunne vi blive ved.

Derfor er det vigtigt, at sektbetegnelsen ikke kommer til at gælde alle, som bryder en given norm. Men at sekter og alle religiøse retninger - også frikirker - bliver bedømt på deres indhold. 



Jamen hvad er frikirker så?
Frikirker er klassisk kristendom i moderne udformning. Frikirker er som navnet antyder ”fri”. Man kan være fri af noget og fri til noget. 

Frikirker er fri af staten, dvs. der er ikke indblanding i kirkens liv fra Kirkeministeriet. Det betyder så, at frikirker heller ikke får statsstøtte, og kun har de samme tilskudsmuligheder som andre foreninger.

Frikirker er fri til at udfolde og som de vil. De er ikke bundet til en bestemt liturgi i gudstjeneste, og det åbner jo for en mere gospelagtig salmesang, spontane indlæg fra forsamlingen og bøn for de tilstede-værende behov. Præsten prædiker typisk mere frit fra leveren og i et sprog som den almindelige dansker kan forstå. Og de er ikke, som i Folkekirken, bundet til en bestemt tekstrække. 

Tilbage er kun at sige, at den personlige erfaring er afgørende. Nogle finder det forfriskende at besøge en frikirkegudstjeneste. Andre er mere til folkekirkelig liturgi. Det vigtigste – også for frikirker - er, at mennesker forstår, hvad kristendommen handler om, og får et personligt forhold til Gud. Og så er rammerne ikke så afgørende. 

af: Svend Løbner - FrikirkeNET

Kommentarer eller spørgsmål:
post(at)kirkecenter.nu



Læs også artiklen: