Kirke og samfund!
Bibelens syn på relationer og kærlighed
Ægteskab contra samliv før ægteskab
Kirken og Israel
Homofili og registreret partnerskab
Frikirkerne og homoseksuelle ægteskaber
Abort-spørgsmålet
Pornografi
Incest/pædofili
Frikirker er ikke sekter
Til Forsiden

  





For år tilbage blev det taget for givet, at samlivet mellem en mand og en kvinde foregik i og begyndte med ægteskabet. Men sådan er det ikke længere. Ved siden af ægteskabet er det opstået en alternativ samlivs-form, som kommer til udtryk ved at man flytter sammen uden at være gift. Man kalder det samboerskab eller papirløst ægteskab og i stedet for en ægtefælle har man en samlever. 
Begrundelsen for at være samboere er flere: Nogle gør det for at prøve om de to parter passer sammen. Nogen begrunder det ud fra en økonomisk synsvinkel. Så sparer man udgifterne til den ene lejlighed. 
Nogle gør det fordi man ikke kan være seksuelt afholdende. Og andre gør det uden at tænke så meget over hvorfor. Det er bare tidens trend. Sådan gør man bare. 

Men hvad siger Bibelen om forholdet
mellem mand og kvinde?


"Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det,
som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem."

1 Mosebog 1, 27-28 



Vi ser her at mand og kvinde er Guds ide. Det var Gud, der skabte mennesket som mand og kvinde. Og fra skabelsens morgen velsignede han dem. Det aktuelle spørgsmål i forhold til samboerskab og ægteskab er så, om Guds velsignelse af samlivet mellem mand og kvinde er knyttet til en bestemt ordning, eller om hans velsignelse er uafhængig af hvilke former samlivet finder sted under. 

Når vi læser skabelsesberetningen i 1. Mosebog kapitel 1 ser vi, hvordan Gud satte alt det skabte i system. Han skabte orden og harmoni i skaber
værket. Det gjorde han også i forholdet mellem mand og kvinde. 
De følgende skriftsteder peger derfor klart i retningen af, at Guds velsignelse knyttes til en ordning. Som kommer til udtryk i et forpligtende forhold. 




Han sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød‹?
Derfor er de ikke længere to, men ét kød. 
Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille."


Matt. 19, 4-7
 



"Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru,
og de to skal blive ét kød.
Dette rummer en stor hemmelighed - jeg sigter til Kristus og kirken.
Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand."


Efeserbrevet 5, 31-33
 



Disse tre skriftsteder er næsten enslydende, idet de to sidste er citater af det første. Vi ser i disse vers, at det bindende, forpligtende forhold fra skabelsens morgen har været Guds plan og Guds ramme for samlivet mellem mand og kvinde. 
Dernæst ser vi i Matthæusevangeliet at Jesus bekræfter denne samlivsform, og i Efeserbrevet gør Paulus den til en del af menighedens lære. Det forpligtende forhold indgås i vores samfund gennem et ægteskabsløfte. 

Ægteskabet handler ikke bare om at have papir på hinanden, men det er en offentlig tilkendegivelse af, at to mennesker har forpligtet sig til hinanden på livstid. Dermed bliver ægteskabet en meget stærk handling og et stærkt fundament findes ikke i det papirløse forhold. Og her er der heller ingen offentlig forpligtelse. 
Samliv før ægteskabet er juridisk set uforpligtende, og derfor uforene
ligt med den bibelske undervisning om mand og kvindes samliv. 



Hvad er så det der gør ægteskabet bedre
end det papirløse forhold?
Set ud fra en kristen synsvinkel kan man selvfølgelig først og fremmest argumentere med, at ægteskabet er den bedste løsning, fordi det udtrykker Guds vilje gennem ægtefællernes løfte om livslang forpligtelse overfor hinanden. Men begrundelsen er ikke bare, at deet er Guds vilje, men også at ægteskabet er tryghedsfremmende. 

Ved vielsen lover mand og kvinde hinanden troskab, indtil døden skiller dem ad. De har forpligtet sig til hinanden, og de har dermed skabt en tryg amme for deres samliv. Derimod kan seksuelle forhold udenfor ægte-skabet i mange tilfælde efterlade den ene eller  begge parter med sårede følelser. Og sex udenfor ægteskabet handler ikke bare om utroskab i ægteskabet, men også om sex før ægteskabet. 




I det 6. bud hedder det: "Du må ikke bryde et ægteskab”. Ægteskabet er den ramme Gud har givet til mand og kvindes samliv, og dermed er ægteskabet den ramme, hvori det seksuelle forhold hører hjemme. 

Som argument for ægteskabet frem for samboerskab kan også nævnes, at bibelen taler om mand og hustru, ikke om samlevere eller partnere. Bibelen har fra skabelsens morgen taget ægteskabet for givet – i betydningen at mand og kvinde indgår i et forpligtende fællesskab 
med hinanden – et ægteskab som varer, indtil døden skiller dem ad.


Kommentarer eller spørgsmål:
post(at)kirkecenter.nu




- af: John Nielsen & Knud Erik Larsen